Referat fra generalforsamlingen 2019

March 29, 2019

H.F. SUNDEVED

Referat af ordinær generalforsamling mandag den 25. februar 2019 kl.19.00 i foreningens klubhus


DAGSORDEN:

1 ) Valg af dirigent og referent.

Bent Wiuff næstformand for Kolonihaveforbundet Sønderjyllands Kreds

og Hallbjørg Lamhauge

2 ) Valg af stemmeudvalg.
 

Blev ikke aktuelt

3 ) Bestyrelsens beretning (Beretning vedhæftet)

Mødet startede med 2 min. stilhed til for afdøde Hans Bonde fra have nr.11.

Formand Preben Sørensen aflagde bestyrelsens mundtlige beretning for året der gik:

 

Formanden takker for vingaver og hilsener han har modtaget på hans fødselsdag (80 år)

 

Der var tilføjelse til arrangementlisten som er udsendt til medlemmerne: Dato for opstilling af containere er den 21-23. juni 2019.

 

Der blev budt velkommen til Pia K. Jørgensen, have 18, Inge Olsen have 37, Susanne og Nigel Beck, have 40, Dorthe Juhler Schmidt, have 55 samt til Margit Kjølby og Anders Sørensen, have 56.


Der var tak til Hardy, Thorleif og Christian for det flittige arbejde med at skifte bordpladerne og indkøb af stolehynder til alles tilfredshed samt stor tak til havebedømmelsesudvalg, vurderingsudvalg, rengøringshold, webmaster samt revisorer for indsatsen i årets løb.

 
Haveforeningen er stadig meget populær og bliver rost for vores beliggenhed. Der har været besøg fra en haveforening i Nordborg, som gerne ville se/studere vores nye vandure og hvordan systemet fungerede. Vi er inviteret til genvisit til foråret.

 

Der har været tilgang til fællessforsikringen, hvor der er d.d. tilmeldt 53 haver.

 

Afgående formand Preben holdt dermed sin sidste beretning efter 5 år som formand for Haveforeningen. Han stopper dog ikke helt i foreningslivet, da han fortsætter som kredsformand og kæmper en kamp for os kolonister i Hovedbestyrelsen.

4 ) Regnskab for 2018

Christian Jakobsen, kasserer, gennemgik regnskabet for 2018, som blev
godkendt.

5 ) Budget for 2019

Budget for 2019 blev gennemgået af kassereren og godkendt.
 

6 ) Indkomne forslag

Der var ingen indkomne forslag.


7 ) Valg af bestyrelse og udvalg
 

Preben Sørensen valgt ikke at stille op igen. I stedet valgtes Margit Kjølby fra have nr.56. Hardy Johannsen og Christian T. Jacobsen blev genvalgt til bestyrelsen.

Nyt bestyrelsesmedlem: Anne Katrine Ravn fra have nr. 30 blev valgt ind for 2 år.

Som suppleanter blev valgt Erik Bertelsen og Kamma Grau-Christensen.

 

Revisoren Ane Marie Hovesen blev genvalgt og suppleant  Nigel Beck blev genvalgt.

 

Til vurderingsudvalget blev Peter Michelsen og Jens Krogh Nydal genvalgt. Som suppleanter blev Bo Pedersen og Andreas Albers genvalgt.

 

Til havebedømmelsesudvalget blev Kamma Grau-Christensen genvalgt og valgt til suppleant blev Dorthe From.

 

Til kredsens repræsentantskab genvalgtes Hardy Johannsen, Kamma-Grau Christensen og Erik Bertelsen og Margit Kjølby blev nyvalgt.
 

 

8) Fremtidigt arbejde

 

Der er udsendt en skrivelse med alle datoer, for fremtidigt arbejder i foreningen.

 

Bustur: Der er på kalender sat en bustur på, der blev diskuteret om hvor turen skulle gå hen, tale var om at arrangere en tur til kolonihaver Vejle og evt. tage Geografsk have i Kolding på vej hjem.

 

Er der andre der har forslag, så er de mere end velkommen til at kontakte bestyrelsen.

 

Et andet forslag som blev taget op, var om det ikke var en god idé at holde åbne haver for interesserede medlemmer, hos dem der har modtaget et diplom.

Sidste år var kun 13 haver med i havebedømmelsen og der uddeles 12 diplomer hvert år.

 

Det er en skam at der ikke er flere der vælger at lukke haverne op, havebedømmelses-udvalget ville ønske, at der var flere haver med i bedømmelsen og at vise frem.

 

 

9 ) Eventuelt
 

Karen Bertelsen fra have nr. 51 har fyldt rundt i januar 2019, - der blev overrakt vin som gave.

 

Preben fik overrakt et gavekort til Panorama, og Noomi Nielsen fik overrakt vin som tak for samarbejdet i bestyrelsen.

 

Preben afsluttede med en lille tale som tak for de år han har være formand.

Bent Wiuff afsluttede mødet og sagde tak for ro og orden.

 



                                                                      Ref./Hallbjørg Lamhauge

 

Godkendt den: ___________________                       

 

-----------------------                                                  -----------------------------

Bent Wiuff                                                                     Hallbjørg Lamhauge

Dirigent                                                                                Referent