Politisk støtte til kolonihavernes fremtid

 

Der var fuldt hus i klubhuset ved valgmødet Kr. Himmelfartsdag med de lokale folketingsmedlemmer, sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og Benny Engelbrecht (S) og med Kolonihaveforbundets formand, Preben Jacobsen som indleder.

 

Efter en rundgang med besøg i haverne nr. 19, 23 og 42, bød kredsformand Preben Sørensen velkommen til debatmødet i klubhuset. Her redegjorde forbundsformanden Preben Jacobsen for forbundets ønsker, om en fortsat lovmæssig sikkerhed for kolonihavernes bevarelse landet over.

 

Begge politikere udtrykte en klar støtte til kolonihavernes bevarelse lokalt og på landsplan samt besvarede sammen med forbundsformanden, spørgsmål fra forsamlingen om denne del af et mere grønt Danmark fremover.

 

Preben Jacobsen besvarede endvidere spørgsmål om forbundets landsdækkende vurderingsregler som et vigtigt redskab til at holde et rimeligt prisniveau landet over for kolonihaverne.